Mi•Light WiFi-bro

ML-1001

Med Mi•Lights WiFi bro kan du styre alt dit Mi•Light lys fra din smartphone og tablet.

 

Du styrer lyset via Mi•Lights styre-app til Android eller Apple's iPhone/iPad. App'en kan hentes fra Play Butik og App Store.

 

Fordelene ved at styre dit Mi•Light via App, fremfor de fysiske fjernbetjeninger er eksempelvis:

 

  • Ubegrænset rækkevidde - Når broen er forbundet til dit WiFi netværk, kan du styre dit lyse både inde og uden for hjemmet via internettet.
  • Timer-funktion - Tidsindstil dit lys til at tænde og slukke automatisk, når du er på farten eller på ferie.
  • Alt-i-én løsning - Med Mi•Light's App får du alle Mi•Lights fysiske fjernbetjeninger i digital udgave, så du selv kan vælge om du vil køre med 4 eller 8 zoner.

 

Broen forbindes let til dit WiFi netværk. Følg anvisningerne i den medfølgende brugsanvisning, eller følg vores udførlige vejledning i fanebladet "Instruktioner" herunder.

 

 

På Lager




kr 197,65
inkl. moms

Tekniske specifikationer

ProducentMi•Light
TypeFjernbetjening
Antal pr. pakke1 stk.
Drift spænding5V
IP-KlasseIP20
Bredde66 mm
Længde90 mm
Højde (mm)15 mm
MaterialeHård plast
Længde på ledning1 meter
FarveHvid
LedningstypeSilikone
EnergiklasseA++
Arbejdstemperatur-20°C til +54°C
Fabriksgaranti2 År
GodkendelserCE, RoHs
HukommelseJa, husker indstillinger ved strømafbrydelse
Spændings typeLavvolt

Relateret

Andre købte også...

Instruktioner

1.0 - FORBIND TIL MI•LIGHT FJERNBETJENING

 

 

INDEN DU GÅR I GANG

Fjernbetjeningen skal funktionelt passe til dit Mi•Light produkt. Har du f.eks. en RGB+CCT GU10 LED pære, kan du ikke bruge en RGBW eller single color fjernbetjening, men skal i stedet bruge en RGB+CCT Fjernbetjening.

Du kan godt bruge en RGB+CCT fjernbetjening til en RGBW eller single color/Ambience(CCT) LED pære.

 

- Tjek, at der er batterier i fjernbetjeningen.

- Afbryd strømmen hvortil dit Mi•Light produkt skal monteres og monter herefter din pære eller controller.

- Hav fjernbetjeningen klar og tilslut nu strømmen til produktet.

- Inden for 3 sekunder skal du nu trykke på ON-knappen (" l ") på fjernbetjeningen i den zone du ønsker produktet tilsluttet. tryk evt 2-3 gange med korte mellemrum, hvis lyskilden ikke reagerer ved første tryk.

- Lyskilden (om end det er en pære eller et en controller med et LED bånd tilsluttet) vil blinke 3 gange når den er forbundet korrekt til fjernbetjeningen

- Blinker din lyskilde ikke, skal du afbryde strømmen og prøve igen.

 

 

2.0 - FORBIND TIL MI•LIGHT WIFI-BRO VIA SMARTPHONE ELLER TABLET

 

 

2.1 - Klargøring af WiFi-bro

 

- Sammen med WiFi-broen medfølger et USB kabel. Dette kabel skal sættes i broen og til en USB adapter. USB adapteren følger ikke med, men man kan sagtens bruge en USB adapter fra en mobil eller tablet. Vi forhandler også USB adaptere, som kan bruges med broen. Se under fanebladet "Tilbehør" herover.

- Når broen er tilsluttet en USB adapter, skal du finde det lille hul, som er placeret ved siden af USB-indgangen i WiFi-broen.

- Inde i hullet findes en lille knap, som forsigtigt skal trykkes ind, eksempelvis med en klips eller en knappenål.

- Efter at du har trykket på knappen, blinker broens 2 røde lamper, hvoraf LINK-lampen blinker i hurtige impulser.

- WiFi-broen er nu klar til at blive konfigureret.

 

 

2.2 - Konfiguration via Tablet eller Smartphone

 

- Start med at hente app'en: Mi-Light 3.0 fra App Store eller Play Butik.

 

   Mi-light 3.0 play butik   Mi-light 3.0 play butik

 

- Forbind din smartphone eller tablet til dit WiFi-netværk og åbn derefter Mi•Light 3.0 app'en.

- Klik på + i øverste højre hjørne.

 

Mi-light - Tilføj ny WiFi-bro

 

- På skærmen der kommer frem, skal du sørge for at Smart Link-fanepladet er valgt for oven.

- I SSID, indtastes navnet på dit trådløse netværk, hvis det ikke står der i forvejen.

- I Password indtastes netværkskoden til dit trådløse netværk.

- Inden du klikker på "Start Configuration", skal du sikre dig, at WiFi-broen stadig blinker med hurtige impulser i den røde lampe til LINK. Hvis ikke, skal du følge anvisningerne fra sektion 2.1.

- Klik nu på "Start Configuration"

 

Mi-Light - Tilføj WiFi-bro til hjemme netværket

  

 

- I løbet af nogle sekunder, vil LINK-lampen på WiFi-broen holde op med at pulsere og i stedet blinke langsomt, og kort efter vil du få en besked i Mi•Light app'en om at den er korrekt konfigureret.

- Brug nu "Tilbage-knappen" på din smartphone eller tablet for at vende tilbage til siden "Device List" i Mi-Light 3.0 app'en, hvis dette ikke sker automatisk.

 

Mi-light WiFi bro korrekt tilsluttet

 

- Klik nu på forstørrelsesglasset i "Searching for new devices".

 

Mi-light søg efter nye enheder

 

- Din WiFi-bro kan nu ses i listen og har navnet Mi-Light. I højre side vises en blå antenne med et flueben i ELLER en blå globus. Dette betyder at Mi•Light app'en har forbindelse til din WiFi-bro. Er der kun en grå globus, skal du lukke og genstarte Mi-Light 3.0 app'en. Den blå antenne med flueben ELLER den blå globus skulle, efter få sekunder, blive vist. Er der stadig en grå globus, har du gjort noget forkert og her er det en god idé at starte helt forfra med konfigurationen.

- Klik på Mi•Light-broen i "Device List".

 

Mi-Light app'en søger efter nye enheder   Mi-Light app'en finder den nye WiFi-bro

 

- Du kommer nu ind på en 4-zoners RGB+CCT fjernbetjening. Følg anvisningerne fra sektion 1.0, for at forbinde dine Mi•Light produkter til din app.

 

TIP

 

- I Mi•Light app'en kan du vælge mellem alle Mi•Light's fjernbetjeninger, ved at klikke på det lille ikon med to pile i hver sin retning, i øverste højre hjørne.

 

Mi-Light - Vælg en fjernbetjeningstype   Mi-Light - Vælg evt. en 8-zoners fjernbetjening eller én som passer til dit behov

 

- Man kan sagtens forbinde flere Mi•Light produkter til samme zone. Følg blot anvisningerne fra sektion 1.0 for hvert et produkt, som du vil tilslutte.

- Du kan skifte mellem forskellige sektioner nederst under fjernbetjeningen, så du også kan styre CCT (den hvide lysfarves farvetone (kelvin-grad)), dæmpningsgraden, sætte tidsindstillinger for lysets automatiske tænd og sluk, samt vælge mellem forudindstillede programmer til disko-dasko eller dekoration.

 

Mi-Light - Vælg farvetemperatur i Mi•Light app'en

 

Vi ønsker dig held og lykke med dit nye Mi•Light produkt